Spring til indhold

Begravelsestyper — vi hjælper med alle de praktiske aspekter

Hos Sørup Begravelser kan vi som bedemand hjælpe dig med at varetage alle de praktiske aspekter, uanset hvilken form for afsked I ønsker. Afskeden bør altid være efter familiens og afdødes ønsker, og du får hos os en seriøs og respektfuld behandling, uanset tro eller overbevisning.

Bisættelse

En bisættelse finder sted, når afdøde skal kremeres. Ceremonien kan foregå i kirker, kapeller eller andet passende sted, efter aftale med præst og/eller bedemand. Ved afskedsceremonien synges der typisk salmer eller sange, og der fortælles historier og holdes taler om og til den afdøde.

Efter ceremonien bæres kisten ud til rustvognen, hvor det er muligt at lægge en blomst og sige et sidste farvel. Derefter kører vi til krematoriet, hvor kremeringen finder sted — der går ofte en uges tid, før urnen udleveres igen. Ønskes det, kan der holdes en mindeceremoni med de nærmeste ved selve urnenedsættelsen.

Bisættelse
Begravelse

Begravelse

Ved en traditionel begravelse sænkes kisten direkte i jorden på kirkegården, uden forudgående kremering. Ceremonien kan holdes i kirken, kapellet eller et andet passende sted, og selve afslutningen sker ved gravstedet, hvor de nærmeste kan tage den sidste, personlige afsked.

Borgerlig begravelse

Ønsker I ikke en kirkelig handling, hjælper vi gerne med at arrangere en borgerlig begravelse eller bisættelse. Vores erfaring — herunder samarbejdet med krematoriet i forbindelse med kremering — er en vigtig brik i at få dagen til at lykkes på bedste vis.

Betragt os som en samarbejdspartner, der hjælper jer trygt gennem hele processen — fra planlægningen af ceremonien til det eventuelle afsluttende kaffemøde med familie og venner.

Borgerlig begravelse
Askespredning

Askespredning

Ønsker man ikke et gravsted, men i stedet askespredning over åbent hav, er dette bestemt også en rigtig fin måde at tage afsked på. Spredning af aske kan foregå fra en båd, molen eller strandkanten, så længe det foregår sømmeligt og ikke er til gene for andre.

Hos Sørup Begravelser har vi mange års erfaring og hjælper gerne med råd og vejledning om askespredning, men selve spredningen er et anliggende for de pårørende. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du selv har særlige ønsker om spredning af din egen aske.

Skovbegravelse — en naturlig hvileplads

Alle kan vælge en skovbegravelse, og interessen er støt voksende i Danmark. Skovbegravelsespladser oplever en stigning i antallet af urnenedsættelser og reservationer af urnepladser. Ved en skovbegravelse nedsættes urnen i ikke-indviet jord ved foden af et træ, hvilket giver en unik og fredfyldt sidste hvileplads i skovens rolige omgivelser.

For at kunne gennemføre en skovbegravelse skal skoven være officielt godkendt af kommunen og Kirkeministeriet. Desuden skal urnen, der indeholder den afdødes aske, være fremstillet af biologisk nedbrydelige materialer for at sikre naturens balance.

Skovbegravelse — en naturlig hvileplads

Vi hjælper, hvor vi kan

Hør mere om mulighederne

Kontakt os for at høre mere om mulighederne og processen for den type afsked, der passer bedst til jer. Vores forretninger ligger i Kgs. Lyngby og Ordrup, men vi dækker hele Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi rådgiver om den rette begravelsestype

Book en samtale online